Tiden er bare fløjet afsted og forstår slet ikke hvor dagene bliver af. Jeg nyder hvert et minut jeg har med Jonas (gør jeg nu også med de to andre) men alligevel føler jeg ikke at de bliver nydt nok. Jeg kan sagtens huske stunderne og at han var lille, men når sandheden nu skal frem husker jeg ikke, hvor lille han rent faktisk var. Jeg bliver samtidig ret vemodig over tanken om at det snart er slut og han er en stor dreng der kan en masse, for han er min sidste baby og allerede nu behøver han mig ikke i samme omfang som da billedet blev taget. Jeg er ikke længere hans primære omsorgperson, men jeg vil altid være hans mor (og Simons) og jeg er en skide god en! Deres far og jeg vil altid være de bedste i verden, eller i hvert før og efter teenages årene ;)
Og så skal I da ikke snydes for en samlingen fra 03.01.13 og 03.07.13
Og som en lille bonus har manden og jeg været sammen en måned længere idag :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar