Året hed 2013

Og det er snart gået. Ja tænk en gang, et HELT år!

År 2013 har budt på sindssyg mange ting og nok også mange flere end jeg lige husker.
Vi herhjemme startede året med at bringe endnu et barn til verden, ja faktisk var året kun 3 dage gammelt da Jonas kom til verden. Jeg havde jo prøvet at føde før, men alligevel var det en fantastisk oplevelse igen at få lov til at bringe endnu et liv til vores jord.

Jonas startede da også ud med at lave en masse drama allerede inden han overhovedet var kommet ud til os, for da den kanon søde jordmoder prikkede hul på mit vand (fik lidt hjælp, dog ikke fordi han var overbåren) valgte han at sætte sine små søde hænder ned foran hovedet og så lagde han sig samtidig sådan at de ikke havde mulighed for at høre hans hjertelyd. Det betød jo så alt pludselig gik meget stærkt, og mange mennesker stod pludselig på den stue jeg lå. Men Jonas ville altså ikke ud ved akut kejsersnit, så han fjernede sine hænder ved lidt hjælp fra jordmoderen og lagde sig igen pænt tilbage så hjertelyden kom igen. Et øjeblik var vi alle sammen bange for at han manglede ilt pga. mulig navlesnor om halsen = kvælning. Fødslen forløb herefter uden problemer og gik meget stærkt.

Yderligere har året også budt på en ny vuggestue start, ja Jonas skulle jo også ud i den virkelige verden, noget jeg også havde meget svært ved, da Jonas har været meget syg i dette år, han fik konstateret astmatisk bronkitis i en alder af 5 mdr og ja medicinen er kun blevet sat op i takt med han er blevet ældre. Vi har måtte være igennem 3 hospitalsbesøg, den ene da han var helt lille. Jonas blev som næsten helt spæd ramt af RS-virus der hos nogle børn har alvorlige følger, men heldigvis var Jonnas stærk og kunne nøjes med at blive suget i lungerne. Kort efter hans vuggestue start blev vi endnu en gang indlagt, denne gang med en rigtig grum maske. Hans astmatisk bronkitis var på trods af behandling både forebyggende og akut, blevet meget forværret og også i sådan en grad at det herhjemme fik alvorlige følger! Vi blev informeret om at manden skulle stoppe med at ryge udenfor, hvis vi ønskede at beholde vores lille elskede søn, stearinlys er også bandlyst og ja medicin er blevet hans tro følgesvend! Men heldigvis ser alt ud til at forblive som det er nu og det er heldigvis til at leve med.

Simon var pludselig også gået hen og blevet en stor dreng, hvilket jo havde den betydning at han og ikke mindst vi skulle til at sige farvel til vuggestuen. Noget der var meget svært for mig som mor og som den eneste herhjemme. Jeg synes jo at børnehaven var stor og voldsom og jeg var hundered for at min lille dreng, som jo pludselig slet ikke var lille, ville opleve en grum verden af store børn. Men heldigvis tog både Simon og farmand det i stiv arm og ja må jo efter 6 mdr i børnehaven konstatere at Simon ELSKER sin børnehave, pædagogerne og har det rigtig godt med de andre børn. Han har været så sej og selvom han pludselig er blevet den "lille" igen, så leger han også med de store børn, som mor her stadig nogle gange kan få følelsen af er MEGET store, og det er de jo også nogle af dem, for de er nogle stykker der siger farvel til sommer, hvor skolen så kalder på dem. Og ja en dag skal vi jo også.

Ja manden stoppede jo så med at ryge i oktober måned og han er bare så skide sej, han smed smøgerne, fik et nikotinplaster på og bestilte herefter en e-smøg (denne skulle også bruges udenfor), plastrene er i alt blevet brugt 3 gange siden oktober, e-smøgen blev også hurtigt solgt videre igen, for det viste sig at manden var klar. Selvom han nogle få måneder forinden havde sagt han ikke var mentalt klar på det, selvom han havde et ønske om at stoppe en dag. Ja man kan vel sige Jonas blev mandens redning? ;)

For mig har det været et år fuld af blandede følelser. Jeg vidste jo allerede da jeg blev gravid med Jonas at han ville blive min sidste graviditet, noget jeg endnu ikke har forenet mig 100% med, men sagtens kan se fornuften i. Med en graviditet følger der også en barsel, endnu en sidste gang, den blev holdt både med glæde og med vemod, for selvom jeg nød min barsel, glædede jeg mig også til at komme ud igen. Min barsel sluttede i slutningen af november, og jeg kom tilbage på det plejehjem jeg var i praktik i da jeg blev sygemeldt under graviditeten. Et sted jeg holder meget af at være og det giver mig den helt rigtige fornemmelse i kroppen at være der og yde den omsorg beboerne har behov for at føle, jeg elsker at stå op og gå på arbejde selvom det betyder at vægge uret ringer kl. 5 for at kunne nå det hele :) Og ja d. 13. januar skal jeg så tilbage på skolen og det glæder jeg mig også til.

År 2014 vil blive et nyt år fyldt med nye spændende ting, jeg glæder mig til at bringe det velkommen i selskab med nogle af de mennesker jeg elsker allermest.

Må I alle have et rigtig godt nytår <3